Skal din ph.d være en festival?

Skal din ph.d være en festival?

– Workshop
15. november kl. 17.00 – Gratis
Festivalcaféen, 3. sal

Resonans søger forskere og forskningsprojekter til næste års festival. Skal det være din ph.d, som foldes ud på Resonans-måden i 2019?

Kan forskning formidles, så alle kan være med til at opleve og erfare den? Og hvordan gør man lige det?

Det er det vi undersøger med Resonans Festivalen. Vores ønske er at fordybe os i viden og lære noget nyt. Vi har udviklet metoden, som vi kalder ”unfolding”, altså at udfolde. I stedet for at præsentere mange forskellige programpunkter, udfolder vi grundigt nogle ganske få temaer – og går helt i dybden med dem fra mange forskellige vinkler.

Med projektet ”Kunsten at skildre døden”, udfolder vi ph.d og sundhedsforsker Hanne Bess Boelsbjergs ph.d. ’At nærme sig døden – menneskeligt og metodisk’ gennem en række forskellige og spændende arrangementer.

Du kan som deltager i Resonans Festivalen selv vurdere, om det er lykkedes os, og samtidig kan du finde inspiration til, hvordan din egen ph.d kan udfoldes og gøres relevant for et festivalpublikum.

Resonans er nemlig på jagt efter et projekt og en forsker, som vi kan arbejde sammen med til Resonans 2019. Kom til dette infomøde og hør nærmere om, hvordan vi arbejder med forskningsformidling gennem festivalen, og præsenter også gerne dit eget arbejde. På infomødet kan du møde Hanne Bess Boelsbjerg og festivalleder Jan Samuelsen samt byde ind med dit eget forskningsprojekt.

Vi glæder os til at høre om det!

 

X