Marco Donnarumma

Alia: Zû tái

14. november kl. 20
Performancesalen KUBE

Danseforestilling, hvor tre performere påføres kunstigt intelligente robot-proteser.

Forestil dig en danseforestilling, hvor der ikke bare er tre mennesker på scenen, men også tre robotter. Eller rettere tre maskiner, der er fastgjort til dansernes kroppe som proteser. Maskinproteserne er forstærket med kunstig intelligens og har derfor deres egne ideer om, hvordan de vil bevæge sig. Hvordan ændrer sådan en teknologi på vores forståelse af den menneskelige krop og bevidsthed?

Det er spørgsmålet, som undersøges i forestillingen Alia: Zû tài, der åbner festivalens Marco Donnarumma-kavalkade den 14. november – og får verdenspremiere samme aften.

Robotterne har deres egne agendaer på scenen. Og danserne og maskinerne genopdager sig selv og hinanden – og udforsker de nye muligheder for identiteter, der opstår med den øgede brug af kunstig intelligens.

Hypo Chrysos

15. november kl. 20 Performancesalen KUBE

En dystopisk sisyfos-performance af Marco Donnarumma med betonblokke og surround-sound.

Marco Donnarumma trækker to betonblokke rundt i en cirkel. Konstant i 20 minutter tvinger han sig selv til at udholde smerten. Lyden fra hans krops blodcirkulation, muskler og knogler bliver manipuleret og akustisk forstærket til et surround-sound-system. Dette bioakustiske materiale omdannes også til visuals i performancen.

Hypo Chrysos er inspireret af beskrivelserne af en af de laveste cirkler i helvede fra Dantes Inferno. Her møder man hyklerne, som er tvunget til at bære tunge, forgyldte blykapper – den tunge straf for falskheden skjult bag deres opførsel. Ordet for hykler, hyperkritos, kom af det græske ipér khritos – udvendigt guld.

Under forestillingen vil der være stroboskoplys og meget høje lyde. Lider man af epilepsi eller er følsom overfor høje lyde, frarådes det, at man køber billetter til forestillingen. Der udleveres ørepropper på spillestedet.

 

Ominous & Music For Flesh II

16. november kl. 20
Performancesalen KUBE

Lyden af blodcirkulation, muskler og knogler – forstærket og opført live.

”Jeg kan godt lide at placere mit publikum i situationer, der ikke er behagelige. Når man bliver rykket ud af sin komfort-zone, er man meget mere opmærksom.”

Sådan siger Donnarumma om sine performances, der ofte inkluderer høje, intense lyde og forvirrende lyssætning. Og det kan vi blandt andet opleve i hans forestilling Ominous & Music for Flesh II, hvor han forstærker lyden fra sin egen blodcirkulation, sine musklers bevægelser og sine knoglers knirken og omdanner disse lyde til bioakustisk materiale, som den italienske multimedie-performer opfører live.

”Jeg kalder det biofysisk musik”, siger han. ”Det er en interaktiv måde at lave musik på, som kommer direkte fra kroppen. Og det interaktive instrument, jeg har bygget, benytter sig af lavfrekvente lyde, som også påvirker publikums kroppe. De er så lave, at vi ikke altid kan høre dem, men de skaber svingninger i hele rummet”.

Perfekt til Resonans.

Corpus Nil

Fredag d.  17. november kl. 20
Performancesalen

En danseperformance, hvor en menneskekrop og en kunstigt intelligent maskine smelter sammen på scenen.

Corpus Nil er en performance for en menneskekrop og en kunstigt intelligent maskine.

En nøgen krop, som er halvt menneske, halvt maskine, ligger på scenen. Det er en uformelig blanding af hud, muskler, hardware og software. Biofysiske sensorer, som er sat fast på performerens kropsdele, opfanger kroppens elektriske strømninger og lyde og sender dem ind i maskinen. Her sørger sofistikerede algoritmer for at omdanne samtlige af kroppens bevægelser til et synæstetisk spil af lyd og lys, orkestreret af maskinen. De biologiske signaler fra kroppen har indflydelse på maskinens valg, men kroppen kan ikke styre, hvad maskinen foretager sig med signalerne. De er sammenkoblede, men alligevel autonome.

I dette ustabile feedback-loop forurener kroppen og maskinen hinanden – og udvikler sig langsomt til et nyt, mærkeligt og hypnotiserende væsen gennem lyd, lys og optiske illusioner. Er det stadig et menneske? Er det noget helt andet?

“Det er vigtigt at lade det være op til publikum selv, hvad det er, de ser på scenen”, siger Marco Donnarumma selv.

Kom og se med.

 

Boundaries

of the body

– body, technology and death
16. november kl. 13.30

A talk with Marco Donnarumma and Hanne Bess Boelsbjerg and performance by Dorte Bjerre

 

How can art and science expand our conception of the living human body? What’s the relation between body and machine? What does a body do just before dying? These are some of the questions that Marco Donnarumma and Hanne Bess Boelsbjerg will discuss and talk about in this event. As point of departure diverse philosophical perspectives on the body will be introduced by the fascilitator and philosopher Siliam Bjerre and performed by dancer Dorte Bjerre.

 

Marco Donnarumma (PhD)  – His works – presented internationally – are centered on the body and its cultural, physical and physiological relation to AI, biotechnology and robotics.

 

Hanne Bess Boelsbjerg (PhD) works cross-disciplinary in the field of humanistic health. As a researcher she has a special interest in faith, death, body and culture.

Billede: Fra Donnarummas værk Eingeweide. Af Vason.

FRB Talks på Resonans

– Liv, død og kunstig intelligens
17. november kl. 19.00 – 19.45
 

Gratis tilmelding via dette link

En dyrlæge, en forsker i mikroskopiske bjørnedyr og en professor i kunstig intelligens mødes på scenen – og nye tanker opstår i dit hoved.

Kom til en lærerig og underholdende couch talk med tre vidt forskellige forskere, der belyser festivalens temaer – liv, død og kunstig intelligens – fra hver deres faglige vinkel.

FRB Talks er en række foredrag og events, som præsenterer den nyeste og mest interessante forskning fra Frederiksbergs mange førende uddannelses- og forskningsmiljøer. Lørdag aften rykker FRB Talks ind på Resonans til en lærerig lænestols-snak om festivalens temaer.

De tre deltagende forskere er Mads Frost Bertelsen (affiliate professor og dyrlæge i ZOO), Nadja Møbjerg (associate professor fra KU Science, som forsker i bjørnedyr) samt Ole Fogh Kirkeby (professor emeritus fra CBS, som har skrevet nogle af de første danske bøger om kunstig intelligens).

De tre forskere har forskellige faglige baggrunde og vil derfor have vidt forskellige tilgange til temaerne – og interessante svar på vores spørgsmål. For hvor går grænsen mellem ”liv” og ”død” egentlig, når det hårdføre bjørnedyr kan gå i dvale i årevis? Hvilket dyr er det mest intelligente i ZOO? Og er en kunstigt intelligent maskine en form for liv?

Kom og bliv klogere – og godt underholdt – når FRB Talks gør dine Resonans-tanker endnu dybere. Moderator på aftenen er Christina Majcher.

Aftenens FRB Talk ligger lige før Marco Donnarummas performance Corpus Nil, hvor menneskekrop møder kunstig intelligens på scenen – og noget nyt opstår. FRB Talks er gratis at deltage i. Corpus Nil kræver billet. De to arrangementer kan sagtens nydes hver for sig – men passer godt sammen.

FRB Talks arrangeres af Frederiksberg Science City-netværket. Frederiksberg Science City er et samarbejde mellem Københavns Universitet, CBS, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Frederiksberg Kommune.

Billede: Fra Donnarummas Alia: Zû Tài

Performance meets Technology

– Workshop for professional dancers and performers
16. november kl. 10.30, PULS på 1.sal

How can emerging technologies be used to emphasise corporeality in performance? How to foreground the nuances of a performer’s physicality through algorithms, sensors and robotics? How can technological machines be used and abused to manipulate and physically transform the human body of a performer on stage?

In this 2 hour session, participants will explore these questions through the artistic, technical and theoretical insight of Marco Donnarumma, artist, performer and scholar working at the crossroad of contemporary performance and media art since the early 2000’s. The journey will move through notions from performance, gender and disability studies, through the applications of biophysical sensors and algorithms to movement improvisation and the use of sound as a physical force capable of resonating bodies and spaces.

Pris: 30 kr.
X