Celledelinger

Performance

Onsdag d. 15. nov. – lørdag d. 18. nov. kl. 20.00
KU.BE, 3. sal

Hvordan lyder en celledeling? Og hvordan lyder kræftceller?
Celledelinger er et storslået og nytænkende kunst-, performance- og videnskabsprojekt, som kulminerer på Resonans.

I 5 år har komponist og lyddesigner Birgit Løkke forsket i lyden af menneskets celler. I tæt samarbejde med det franske kræftforskningsinstitut, Institut Pasteur, og den danske forsker, Christian Munchard, har Birgit Løkke undersøgt og kortlagt alle afkroge af vores eksisterende viden om celler.

”Celledelinger” er en danseperformance og koncert. Værket opføres i KU.BE’s cirkelformede sal af 3 musikere og 3 performere. Musikken er skabt på baggrund af optagelser af en “cellesuppe” opsat i et laboratorium og herefter bearbejdet af Birgit Løkke. Koreografien er udviklet af Tina Tapgaard og hendes performancegruppe, Recoil.

Med “Celledelinger” oplever publikum med sanserne de usynlige og uhørlige cellers liv.

Værket er en poetisk gengivelse af cellernes mangfoldige liv og bygges op af en række små fortællinger, der bruger cellernes funktioner og udvikling som inspiration: Celler, der isolerer sig fra andre, når de bliver syge. Celler, der “danser”, inden de knytter sig til andre celler. Og cellernes konstante deling, død og udskiftning.

Celledelinger er støttet af Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommune

 

 

 

Oplev også

Laboratoriet

Torsdag d. 16. nov. – lørdag d. 18 nov.
kl. 10.00 – 18.00
KU.BE, 3. sal

Foyeren til teatersalen indrettes som en kopi af Birgit Løkkes værksted fyldt med remedier fra hendes studie: Vand, isoleringsrør, stativer, planter, mikroskoper, slagtøjsinstrumenter og mere.

 

 

Når kunst møder naturvidenskab

Resonans interesserer sig for mødet mellem kunst og naturvidenskab. Mellem krop og kunst. På årets festival kan du også opleve:

Art is the Cure
– Mini-konference om kunstens potentialer inden for sundheds- og naturvidenskaben.

Læs mere her

 

 

Workshops for udskolingsklasser

Torsdag d. 15. nov. + Fredag d. 16. nov. kl. 9.00 – 12.00
KU.BE, 3. sal

Hvordan bevæger cellerne sig? Og lyder kræftceller anderledes end sunde celler?

Det er noget af det, I kan undersøge, når komponisten Birgit Løkke sammen med danserne og musikerne åbner op for sanserne med installationen prøvCELL.

I et særligt tilrettelagt forløb kommer I ind i cellen og oplever cellerne og deres bevægelser. Og sammen er I med til at skabe lyden og bevægelserne.

Bliv klogere på forskning og videnskab, når I ser, mærker, hører og føler cellens liv på jeres egen krop.

Meld din klasse gratis til her

X